Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
Rullen hejses derefter op i Nærheden af Knappen, medens der stikkes paa Kablet. Dragen bringes hen agter i Skibet og sættes op med et Kast, idet der samtidig hales noget ind paa Kablet. Dragen gaar da i Almindelighed til Vejrs, hvorefter man ved Hjælp af Bremsen stikker paa Kablet, idet man passer at stikke, naar Vinden fører Dragen fremover. Ved uregelmæssige Vindstyrker maa man afvekslende hale og stikke, indtil Dragen er tilstrækkelig højt oppe.
Naar Kablet omtrent er stukket ud, nedhales Porcellæns-ringen og frigøres fra Flagfaldet. Een eller to (ca. 3 m høje) Træstøtter fastsurres til Gelænder el. lign, paa et saadant Sted, at Dragekablet, naar det fastgøres til Støtten, kan vise fri af Skibet. Paa Toppen af Støtterne er anbragt Ebonitkneble med Karabinhager. Hertil fastgøres Kablet, og Tampen tages fra Tromlen og forbindes med Okonitkablet, der fører ned til Stationen.
Kablerne maa behandles med megen Omhu for at undgaa Kinker.
Ved Bjergning af Dragen gaar man frem i omvendt Orden.
I Torpedobaade kan man ikke benytte Masten, da denne i Almindelighed er for lav og spinkel. Dragen maa derfor sættes op fra Dækket, idet Baaden samtidig løber med Fart.
Ved Landstationer opsættes Dragen bedst derved, at man fjerner sig 50—100 m fra Spillet og derfra kaster Dragen i Vejret, idet man samtidigt indhiver med Spillet for at faa Dragen til Vejrs.
Ved Militærstationer benyttes undertiden Spiltromler, der ophænges ved Hjælp af isolerede Stag, fastgjorte mellem Vognen og Jorden. Det undgaaes da at tage Kablet fra Tromlen, og fra denne føres en Ledning til Apparaterne.
Da Vinden er mere konstant i de øvre Luftlag, er det ofte fordelagtigt at lade Dragen stige højere, end hvad der tillades ved Kablets Længde, som er afpasset efter Bølgelængden. Man kan derfor mellem Kablet og Dragen indskyde 100—200 m Stikline.
Schledermann: Radiotelegrafi.
14