Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
plader med ca. 5 mm Afstand. Paa en lodretstaaende Ebonit
aksel findes lignende sektorformede Plader, der samtidig kunne drejes ind mellem de faststaaende Plader. Paa denne Maade
kan Kapaciteten forandres. Foroven paa Akslen er anbragt en Knap med Viser, der peger paa en inddelt Skala med almindelig Gradinddeling fra 0 til 180 °.
Størrelsen af Kapaciteten er valgt saaledes, at den ved en Indstilling af f. Eks. 160 0 er fire Gange saa stor som ved 40 °,
hvorved man alene ved Forandring af Kondensatorstillingen kan variere Bølgelængden fra 2 til 2 2.
Selvinduktionen i de 3 Spoler (eller Ringe), som almindeligt hører til Bølgemaaleren, er saaledes afpasset, at Svingningskredsens Selvinduktion forandres i Forholdet Lt : L2: L3 = i/4 : 1 : 4. Da Kapaciteten og Selvinduktionen indgaar i Bølgelængden med deres Kvadratrodsværdi, kan en Inddeling paa Skalaen bringes til at betyde det halve eller det dobbelte ved at anbringe Ringen LA eller L3.
Paa den ene Side af Bølgemaaleren findes en Stikkontakt, hvori kan indsættes Selvin-duktionsringe med forskellig Diameter og Vindingstal. Paa den modsatte Side findes en lille Kobberbøjle. Som Fig. 133 viser, danner Kapaciteten, Selvinduktionen og Kobberbøjlen en lukket Svingningskreds.
Den lille Kobberbøjle er den primære Vikling af en Transformator, hvis sekundære Spole er anbragt i Midten af Kobberbøjlen, af ganske tynd Acetattraad. Enderne af
Spolen ere forbundne med Traaden i et paa Siden af Bølgemaaleren anbragt Lufttermometer, der benyttes som Strømviser. Spolen kan forskydes i sin Længderetning.
Fig. 134.
Spolen er viklet