Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

7 Hvis Pladerne ikke ere adskilte ved Luft, men ved et andet Stof, maa man multiplicere med dettes Dielektricitetskonstant: C = /c~-d Ved Magnetismen tænker man sig, at den magnetiske Kraft virker efter bestemte magnetiske Kraftlinier, og at disses Tæthed angiver det magnetiske Felts Styrke. Paa lignende Maade tænker man sig den elektriske Kraft som et elektrisk Felt med elektriske Kraftlinier. Elektriske og magnetiske Felter ere kun uafhængige af hinanden, naar de ere statiske, som f. Eks. det elektriske Felt mellem to opladede Kondensatorplader, eller som det magnetiske Felt fra en Staalmagnet. Ere Felterne ikke statiske, men undergaa de en Forandring (svækkes, forøges), vil en Forandring i det magnetiske Felt frembringe et elektrisk Felt og omvendt. De elektriske Kraftlinier gennemstrømme Ikke-Ledere paa lignende Maade, som magnetiske Kraftlinier gennemstrømme Jern og Luft. Ledningsevnen i det magnetiske Felt angives ved Permeabiliteten, der for Luft er 1. Det elektriske Felts Ledningsevne angives ved Dielektricitetskonstanten, der ligeledes for Luft er 1. Pludselige Forandringer i et magnetisk Felt frembringe Varme. Saafremt den magnetiserende Kraft forøges, vil Magnetiseringen kun naa en vis Styrke, o: det magnetiserede Legeme bliver mættet med Magnetisme. Forandringer i et elektrisk Felt frembringe ligeledes Varme, men forøges Ladespændingen, opnaaes intet Mætningspunkt. Derimod vil Spændingen til Slut gennembryde det dielektriske Stof, idet Gennemslaget ledsages af en skarp Lyd og frembringer Lys og Varme, o: der fremkommer en elektrisk Gnist. Hvis det dielektriske Stof er Luft eller en Vædske, antager det straks efter Gennemslaget sin tidligere uledende Tilstand; er det derimod et fast Legeme, vil den ledende Tilstand bibeholdes. Medens Magnetiseringen saaledes er begrænset ved Mætningen, er Elektriseringen (Elektrifikationen) begrænset ved Gennemslagsspændingen.