Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

236 tagerens Lufttraad. Den sekundære Modtagerkreds maa da ikke paavirkes af den fra Bølgemaaleren udsendte Energi. d. Fjernbølgemaaling. Har man afstemt Modtageren paa en ubekendt Bølge, kan dens Længde, som tidligere omtalt, bestemmes ved at afsende med Bølgemaaleren og variere dennes Bølgelængde, indtil Modtageren kun reagerer ved en ganske bestemt Kondensatorindstilling paa Bølgemaaleren. Ved Hjælp af den fundne Indstilling og af Kurverne bestemmes Bølgelængden. e. Dæmpningsmaaling. Med Bølgemaaleren kan man bestemme Dæmpningen i lukkede Svingningskredse. Efter Bjerkness’ Metode kan et svingende Systems samlede Dæmpning bestemmes af en Resonanskurve, hvor Strømstyrkens Kvadrat benyttes som Ordinater og Bølgelængden som Abscisser. Af denne Grund er Wattmetret inddelt i z2. Den angivne Formel er saaledes afpasset, at man i Stedet for Bølgelængderne kan indsætte de tilsvarende Kondensatorindstillinger, hvorved betydelig Tid kan spares. Man fastsætter Bredden og Højden af Resonanskurven. Ved Bølgemaaleren anvendes Wattmeterforbindelsen (som ved Bølgemaaling). Bølgemaaleren kobles til den Kreds, der skal maales, og der indstilles til Resonans (Cr), o: største Udslag paa Wattmetret (ar). Man forøger Kapaciteten videre ud over Resonansindstillingen, indtil Wattmeterudslaget er faldet til sin halve Værdi (-5Q. Den hertil svarende Kondensator-stilling er Cx. Derpaa formindskes Kapaciteten udover Resonansstillingen, indtil man atter har halvt Udslag paa Watt-metret ved Indstilling Cx. Dæmpningen er da bestemt ved: (C^ - V) 1,57 1 cr2 4 4° 21 hvori djL er den søgte Dæmpning, Ct, C2 og Cr de aflæste Kondensatorindstillinger, 4° en Korrektionsværdi for Bølge-maalerens Begyndelses-Kapacitet, 1,57 en Faktor for Bestemmelsen af Cj og C2, d2 Bølgemaalerens Egendæmpning, der