Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

246 anbragt Kondensator. Saasnart k arbejder, sættes Tikkeren i Svingninger ved den magnetiske Induktion. Ved at koble Modtageluftnettet til Spolen f frembringes i Svingningskredsen c, d og f udæmpede Svingninger af ringe Styrke, naar Kontakten i er aaben. Naar Kontakt i er lukket, strømmer Svingningsenergien ind i Telefonen og over dens Parallel-Kondensator n. Der frembringes i Telefonen en Tone, svarende til i’s Afbrydningstal. Igangsætningen sker ved at nedtrykke Nøglen <7, hvorved Dob beltafbryderen sættes i Virksomhed. Saasnart Spolen f er koblet til Luftnettet, og Bølgemaaleren ved Indstilling af C er afstemt til Modtagersvingningerne, høres en svag, syngende Lyd i Telefonen. Bølgelængden bestemmes derved, at Kapaciteten varieres, indtil man har maksimal' Lydstyrke i Telefonen. g. Dæmpningsmaaling af aabne og lukkede Svingningskredse (med Gnistrum eller Lysbue). Ved Hjælp af Prop D (Fig. 150) indsættes Varmtraads-apparatet J med Sikring S, og Spolen P kobles løst til Frembringerspolen E. Koblingen maa være tilstrækkelig løs (under 1 °/0), da man ellers faar et fejlt Fig. 151. g Ja I I i Resultat. Man gør bedst i at bestemme Dæmpningen ved to forskellige Koblinger af Bølgemaaleren. Giver den løsere Kobling en mindre Værdi af Dæmpningen, er det et Tegn paa, at den første Kobling var for fast. Dæmpningsmaa-lingen sker paa lignende Maade som tidligere omtalt. Fig. 151 viser en Resonanskurve, hvor Abscisserne ere Bølgelængden 2 i Meter, Ordinaterne Varmtraadsapparatets Udslag «. Det største Udslag faaes, naar Resonans er