Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

257 Reglen er derfor følgende: Den søgte Kapacitet i Mf findes ved at kvadrere den maalte Svingningskonstant og dividere med den bekendte Selvinduktion. 84. Bestemmelse af smaa Selvinduktioner. De Værdier af Selvinduktioner, hvormed der arbejdes i Radiotelegrafien, overstige i Almindelighed ikke nogle faa Tusind cm eller nogle faa Mikrohenry. Maalingen kan bl. a. ske paa følgende af Fleming angivne Maade: Induktionsspolen LR (Fig. 156) eller det Kredsløb, hvoraf Spolen danner en Del, indsættes i en Wheatstones Bro P, Q, S, og en Prop-Rheostat med stor Modstand r indsættes, som Figuren viser, sammen med en Kondensator C, et Galvanometer G, en Telefon T og en Nøgle /c1. Kondensatoren kan bestaa af een eller flere Leydnerflasker. Det er dog heldigere, hvis man til Raadighed har en Pladekondensator af Ebonit- og Staniolplader, anbragte i Olie. Kondensatorens Kapacitet maa være meget nøje bestemt. I Batterikredsløbet indsættes en »Brummer« Z eller et andet Apparat, der kan afbryde Kredsløbet ca. 200—300 Gange pr. Sekund. Brummeren kan dannes af en tynd Jernplade over en Elektromagnet, hvis Spoler faa Strøm fra et sekundært Batteri. Jernpladen har en Platinkontakt og Afbrydnings-fjeder paa samme Maade som en elektrisk Klokke. En anden Platinkontakt er anbragt paa Pladen, ved hvis Hjælp Broens Batterikredsløb kan afbrydes. Brummeren anbringes bedst i en lydtæt Kasse. Først afbalanceres Broen med Jævnstrøm ved Hjælp af Galvanometret. Hvis Modstanden i Induktionsspolen er meget lille, kan det blive nødvendigt at tilføje en bifilarviklet Modstand. Brummeren anbringes dernæst i Batterikredsløbet og Telefonen i Brogrenen; Modstanden r forandres, indtil Lyden i Telefonen helt er forsvunden. Spolens Selvinduktion L, maalt i Henry, er givet ved Formlen: C L = ^[r (jR +s) + RQ] ’ Schledermann: Radiotelegrafi. 17