Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ i
1
t l
265
ningstal, som man paa denne Maade kunde fremskaffe, var dog for lavt til, at Svingningerne kunde anvendes ved Telegrafering.
Sotn foran omtalt opnaaede den danske Ingeniør Valdemar Poulsen at forøge Svingningstallet ved at holde Lysbuen brændende i Brint eller Gas og i et Magnetfelt samt ved at benytte Kobber-Kul Elektroder. De frembragte elektriske Svingninger ere stedsevarende og give de saakaldte udæmpede Bølger, i Modsætning til de ved Gnistudladninger frembragte Bølger, der udsendes stødvis, og som hurtigt dø bort, da der ikke tilføres dem ny Energi.
Poulsen’s System har aabnet en Mulighed for, at større Telegrafafstande og bedre Afstemning kan opnaaes, ligesom det har banet Vejen for en Telefonforbindelse uden Traad. —
Man har hidtil anvendt meget forskellige Betegnelser for Telegrafering uden Traad (foruden dette Navn saadanne Benævnelser som Gnisttelegrafi, Bølgetelegrafi, Rumtelegrafi m. fl.) Paa den internationale Gnisttelegraf-Konference, som afholdtes i Berlin 1906, vedtoges det fremtidigt at benytte Ordet Radiotelegrafi som en fælles Betegnelse for al elektrisk Telegrafering, der foregaar uden Traadforbindelse mellem Stationerne og uanset det benyttede System.
Radiotelegrafien har særlig faaet Betydning ved Telegrafering mellem Skibe og Kyststationer og mellem Skibe indbyrdes. De Regler og Bestemmelser, som vedtoges paa ovennævnte Konference, tage derfor kun Sigte paa denne Telegrafering. For Skibsstationer reglementeredes en Bølgelængde af 300 m og for Kyststationer 300 eller 600 m, medens Krigsskibsstationer og lignende militære Stationer ere henviste til at benytte Bølgelængder fra 600—1500 m (ved militær Telegrafering).
Radiotelegrafering mellem Landstationer vinder imidlertid ogsaa mere og mere frem, navnlig hvor Forholdene vanskeliggøre en Benyttelse af Traadtelegrafen.
Med Hensyn til de Telegrafafstande, som kunne opnaaes, er der i og for sig ingen Grænse, da det for største Delen kun er et Spørgsmaal om Energi, Mastehøjde o. lign. Man har telegraferet paa Afstande af 3000 km og derover. Ifølge