ForsideBøgerLærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Forfatter: Helmuth Schledermann

År: 1908

Forlag: Orlogsværftet

Sider: 337

UDK: 654.25

Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 366 Forrige Næste
I I I 271 er forbundet med Jord. Den sekundære Spole Ts fører til Detektoren. Ved Afstemningen borttages Traaden E. Naar Svingningskredsene ere afstemte til den ønskede Bølgelængde, forbindes E atter, og Tilknytningspunktet forandres, indtil man faar de bedste Tegn, o: E er da anbragt i et Knudepunkt. Træffes Luftnettet af Svingninger med andre Bølgelængder eller af atmosfæriske Paavirkninger, afledes disse direkte til Jord gennem E, der for disse Svingninger ikke er noget Knudepunkt. Denne Forbindelsesmaade kan yderligere udformes som Fig. 163,2 viser. Det skulde da være muligt helt at udelukke fremmede og atmosfæriske Forstyrrelser. Naar Jordforbindelsen er anbragt nøjagtigt i Knudepunktet for den modtagne Bølge, vil man faa Maksimalvirkning paa Modtagetransformatoren. Paa Grund af Kontaktens Størrelse kan dette imidlertid ikke opnaaes i Praksis, og det undgaaes derfor ikke, at noget af Energien afledes, jo mere desto unøjagtigere Indstillingen er. Til Modtagelsen benyttesen Marconi-KennedyTransformator. Den bestaar i Almindelighed af et Glasrør (ca. 6 mm i Diam.), hvorpaa Primærspolen er opviklet i to ved Siden af hinanden liggende Dele, hver med 100 Vindinger (af isoleret Kobbertraad 0,37 mm i Diam.). Sekundærtraaden vikles i flere Lag, idet Viklingen begynder ved Midten og gaar udefter til hver Side med 500 Vindinger. Sekundærspolen dækker kun Halvdelen af Primærspolen (Traaddiameter ca. 0,i85 mm). Marconi anvender ogsaa andre Konstruktioner efter samme Princip. Det angives f. Eks., at gode Resultater ere opnaaede med Transformatorer, hvor den primære Vikling bestod af 50 Vindinger af 0,7 mm tyk Traad, -viklet omkring et 25 mm tykt Glasrør. Den sekundære Vikling bestaar af to Halvdele, forbundne i Midten til en Kondensator, og har 160 Vindinger i eet Lag (Traadtykkelse 0,o5 mm). I Aaret 1901 udførte Marconi en Del Forsøg med samtidig Afsendelse fra en Station med to Afsendeapparater og to Luftnet med forskellig Afstemning. Forsøgene lykkedes godt, hvilket derimod ikke var Tilfældet, da man prøvede at benytte samme Luftnet.