Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni
Forfatter: Helmuth Schledermann
År: 1908
Forlag: Orlogsværftet
Sider: 337
UDK: 654.25
Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
>
i
277
Resultater ikke særlig gode, og dette var vel nok en bestemmende Aarsag til Sammenslutningen med Systemet Slaby-Arco.
Det ved Sammenslutningen dannede Selskab antog Navnet Gesellschaft für drahtlose Telegraphie, System Telefunken. Da Systemet i sin nuværende Skikkelse er udførligt beskrevet under Afsnit III, skal her kun gives en Beskrivelse af Selskabets store Telegrafstation ved den lille By Nauen, ca. 40 km nordvest for Berlin.
Stationen er bygget i Aaret 1906.
Luftnettet bæres af et 100 m højt Gittertaarn af Jern, trekantet i Tværsnit og med en Sidebredde af ca. 4 m. Forneden løbe de tre Sider sammen og ere forbundne til en Halvkugle af Staal, ca. 0,5 m i Diameter. Denne Halvkugle og dermed hele Taarnets Vægt hviler i et Leje, der er fastspændt — med Mellemlæg af Glimmer — til en Marmorblok, anbragt i et stort Betonfundament. Taarnet er paa denne Maade isoleret fra Jord. Det forstøttes af 3 Stag (af Jernstænger), fastgjorte i 75 m Højde og isolerede i Olie. Deres Længde er 200 m, og de ere forneden isoleret (med Træ) anbragte i 3 svære Murstensfundamenter.
Luftnettet er et Paraplynet og er vist i Fig. 58, Side 97. Det dækker en Flade paa 60 000 m2 og har en Kapacitet af ca. 20 000 cm. Nettet er foroven delt i 6 Afdelinger å 9 Traade, og de ligeoverfor hinanden værende Afdelinger ere forbundne over Ruller foroven paa Taarnet, saaledes at Nettet ikke kan udsættes for ensidige Kraftpaavirkninger. De 6-9 Traade dele sig længere nede til 162 Traade. Nettet udspændes isoleret med Porcellænsruller, til U-Jern, nedgravede i Jorden. Frs Toppen af Masten fører 6-9 Traade parallelt ned langs Taarnet og ikke isoleret fra dette, saaledes at Taarnet indgaar i Svingningskredsen.
Jordnettet, der indtager et Areal af 126 000 m2, har 324 galvaniserede Jerntraade, der ere straaleformet nedpløjede i i ca. 0,25 m Dybde. Ved Stationshuset forene de sig og føres samlede ind i Højspændingsrummet.
En 25 Kwtt enfaset Vekselstrøms Generator (50 Perioder)