Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

I I i 279 Stationen er i 1907 underkastet enkelte Forbedringer, og det angives, at ved en Prøve med et Skib paa Vej til Amerika har man om Bord i Skibet' modtaget ud til ca. 5000 km Afstand fra Nauen. Af andre større Telefunken-Slationer med ca. 2000 km Rækkeevne findes Stationer ved Norddeich (ved den hollandske Grænse), ved St. Petersborg og ved Vladivostok. De Forest. 91. Det af Lee de Forest dannede System anvendes af Selskabet American de Forest Wireless Telegraph Company. Det opviser ingen særlige Afvigelser fra de foran omtalte Systemer. Der benyttes en elektrolytisk Detektor og Telefon. Morseskriveapparat anvendes ikke. Det oprindelige System var ikke indrettet paa afstemt Telegrafi. Afsenderen (Fig. 168, i) bestod af en Vekselstrøms-maskine W med meget stort Periodetal. Den leverede Strøm til en Transformator T, hvis sekundære Vikling indeholdt Gnistrummet G, hvortil Luftnettet og Jordforbindelsen var knyttet. Modtageren (Fig. 168,2) bestod af den jordforbundne Luft-traad L, hvori var anbragt den primære Vikling Tp af en Transformator, hvis sekundære Vikling Ts var i Forbindelse med Batteriet B, den elektrolytiske Detektor D og Telefonen T. Afsenderen havde altsaa en simpel Marcom-Forbindelse og Modtageren den Braun’ske Anordning med indirekte Kobling. Ved større Stationer anvender de Forest en Forbindelse som vist i Fig. 168,3. W er en Vekselstrømsmaskine, T en Transformator, hvis Sekundærvikling — i Forbindelse med Gnistrummet og den parallelforbundne Kondensator C — danner den egentlige Frembringerkreds. Fra denne føres to parallelle Traade C—a og C— b, hvis Længde skal være lig den halve Bølgelængde. Ved Traadenes Endepunkter a og b anbringes Luftnettet og Jordforbindelsen. Da det ofte er ubekvemt (f. Eks. i Skibe) at anbringe de to lange, parallelle Traade, kunne de erstattes med et i Spoleform opviklet Ka-