Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

13 Den gensidige Induktionskoefficient for to parallele Traade i den indbyrdes Afstand cl cm, med Længden l cm og Radius r cm, er: M (cm) — 2Z In — . Anbringes to Spoler med Vindingstallene z og zx paa en Ring (Middeldiameter 2/-,.cm) med cirkelformet Tværsnit (Middeldiameter 2rt cm), er den gensidige Induktionskoefficient: M (cm) = 4?r z zx (rr — y/r,.2 — r(2) . 8. Selvinduktion. Sendes Jævnstrøm gennem en Leder, vil der omkring den frembringes et magnetisk Felt. I det Øjeblik Strømmen sluttes, stiger Feltstyrken fra Nul til et Maksimum, men da enhver Forandring i et magnetisk Felt frembringer en EMK i de Ledere, der befinde sig i Feltet og som overskæres af dets Kraftlinier, vil der ogsaa i selve den primære Leder induceres en EMK, der søger at modarbejde den oprindelige EMK. Det samme er Tilfældet, naar Strømmen afbrydes, eller hvis Vekselstrøm anvendes. Dette Forhold benævnes Selvinduktion. Ligesom en vis Tid behøves for at sætte et Legeme i Bevægelse ved Hjælp af en mekanisk Kraft, saaledes udkræves ogsaa paa Grund af Selvinduktionen en vis Tid, for at en Strøm, der sendes gennem en Ledning, kan opnaa sin fulde Værdi. Selvinduktionen kan derfor betragtes som en elektromagnetisk Træghed, der søger at modsætte sig pludselige Forandringer i Spolens elektriske og magnetiske Tilstand. Selvinduktionen bestemmes ved Styrken af det magnetiske Felt, der frembringes. Den af Selvinduktionen frembragte EMK i en Leder kan udtrykkes ved Produktet af Strømforandringen pr. Sekund og Selvinduktionskoefficienten. En Leders Selvinduktionskoefficient er den EMK, der induceres i Lederen af det omkring denne frembragte magnetiske Felt, naar Strømstyrken tiltager eller aftager med 1 Amp. pr. Sekund. Hvis denne EMK netop er 1 Volt, siges