Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

293 Ved Hjælp af den variable Selvinduktion S kan Bølgelængden varieres indenfor visse Grænser. Ved Modtageren benyttes hverken Skrive- eller Høreapparat, men derimod en Lysstraales Indvirkning paa fotografisk Papir. Detektoren, der benævnes Differentiatoren, bestaar af en med Spejl forsynet lille Magnetnaal, der er ophængt i en tynd F'osforbroncetraad mellem Polerne af en polariseret Magnet. Forbindelsen er vist i Fig. 181,2. Lufttraaden L er induktivt forbundet med Detektorens Strømkreds. Fra Batteriet B og den roterende Afbryder A udgaar to parallelle Strømkredse, nemlig T—C — Mff—F og T—M2— F. Ved Hjælp af Afbryderen A skal i Punkterne T og F periodisk tilføres en EMK, der dog maa være mindre end den EMK, som op-staar, naar Svingninger induceres i Strømkredsen. Ved en passende Indstilling af Punktet T og Kapaciteten C vil Faseforskydningen mellem Strømmene være 90°, saaledes at deres Virkning paa ophæve hinanden. Ligevægten forstyrres da, og Naalen S gør et Udslag. Fra Lyskilden GI kastes et Lyspunkt gennem en Linse hen paa Spejlet S, hvorfra det kastes hen paa Rullen R med det fotografiske Papir. Rullen trækkes rundt af et Uhrværk. Naar Magnetnaalen drejes, bevæges Lyspunktet paa Papiret, og der fremkommer, naar Strimlen er fremkaldt, en Skrift lignende den i Fig. 179,2 viste. I Rochefort. 99. Systemet afviger fra de øvrige Systemer ved en særlig konstrueret Afbryder og Induktor samt ved en anden Forbindelse af Modtageapparaterne. Kviksølvafbryderen er vist i Fig. 182. Morsenøglen C’s Kontakt og Anker ere anbragte paa en Arm, der kan bevæges uafhængigt af den egentlige Nøglearm med Haandtaget (samme Princip som ved den Braun’ske Nøgle). Idet Nøglen paavirkes for at frembringe et Tegn, passerer Strømmen fra Batteriet B over C — D, Kontaktstedet E — F til Vægtstangen F— P’s Omdrejningspunkt G og gennem Elektromagnetspolerne H— J, I — L og M—N. Naar Ankeret A