Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

298 der bestaa af en cylindrisk Daase, indeholdende en kraftig Magnet, hvis hule Kærne er omgivet med en Magnetiseringsspole. Membranen i Telefonen er ca. 2 mm tyk og er ikke fastklemt paa Omkredsen. Derimod er paa 3 Steder i den første Svingningsknudelinie boret Huller, ved Hjælp af hvilke Membranen er opsat paa 3 Spidser. Hver Membran er afstemt til en bestemt Tone og kan kun give denne Tone, naar Telefonen paavirkes af en Række Strømimpulser, hvis Svingningstal passe med Membranens Grundtone. Saasnart Periodeforskellen er en halv Tone, paavirkes Membranen ikke. Det er en særlig Ejendommelighed ved Systemet, at Afsenderstationen ikke har de sædvanlige Net. Til Udstraaling Fig. 187. benyttes en stor Kondensator Lc (Fig. 187), hvis ene Belægning er forbundet med Jord, medens den anden Belægning i en forholdsvis stor Afstand er isoleret ophængt. Naar denne Kondensator lades, fremkommer et koncen trisk, elektrisk Felt. Ved Gnistovergangen forsvinder dette Felt, og der opstaar elektromagnetiske Bølger, som udgaa fra Kondensatoren og brede sig over Jordoverfladen. Man skulde ved denne Anordning kunne anvende større Elektricitets- mængder end ved de gængse Luftnet. Da der kun anvendes meget korte Bølger, kan Kondensatoren Lc anbringes i Brændpunktet af en parabolsk Metal-reflektor, saa at Bølgerne kunne gives en bestemt Retning. Blochmann. 103. Som tidligere omtalt kunne de elektriske Svingninger gives en vilkaarlig Retning ved Hjælp af Linser, der ere forfærdigede af dielektriske Stoffer, f. Eks. Harpiks, Paraffin, Glas o. lign. Blochmann’s Konstruktion gaar ud paa en praktisk Anvendelse af denne Egenskab hos de elektriske Straaler. Afsender