Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

304 Forbindelsen kan ogsaa udføres som vist i Fig. 190,4 der svarer til Fig. 190, i. Den direkte Kobling har ligesom den induktive den Mangel, at der i Luftnettet ved Koblingen opstaar to Svingninger med forskellig Bølgelængde. Modtageren kan kun afstemmes til den ene af disse, og den Energi, som udstraales af den anden Svingning, gaar derved tabt. Ved at anvende en saa løs Kobling som muligt bestræber man sig for at gøre Forskellen mellem de to Svingningstal ringe, men derved bliver Fjernvirkningen mindre. b. Modtagelse. Modtagelsen sker ligeledes ved Hjælp af et Luftnet, hvis Bølgelængde maa svare til Afsenderens. Til at paavise de elektriske Svingningers Tilstedeværelse i Luftnettet anvendes de forskelligste Detektorer. Nogle virke kun ved en stødvis Forandring af Spændingen. Hertil hører Kohæreren. Kun den første Paavirkning kommer til Anvendelse, de øvrige ere uden Virkning. Saadanne Detektorer egne sig derfor mindre til afstemt Telegrafi. Ved de andre, saakaldte integrerende Detektorer, opsummeres derimod Virkningen af de enkelte Svingninger; de egne sig bedre til afstemt Telegrafi og ere desuden følsommere end Kohæreren. Til disse Detektorer kan som tidligere omtalt henregnes de bolometriske (Fessenden og Stone), de elektroly tiske (Telefunken, de Forest, Shoemaker), de elektromagnetiske (Foster-King), de magnetiske (Marconi) og de termo-elektriske (Fleming, Poulsen). Detektorens Paavirkning fra Luftnettet kan ske paa 3 Maader, nemlig ved: 1. Direkte Forbindelse. 2. Induktiv Kobling. 3. Direkte Kobling. 1. Direkte Forbindelse. Detektoren K (Fig. 191,i) anbringes direkte i Luftnettet L, og parallelt til den ligger Batteriet B, Relaiset R og to Dæmpespoler d. Luftnettet svinger i x/2 Bølgelængde og faar derved en Spændingsbug ved begge Ender, altsaa ogsaa dér, hvor Kohæreren er anbragt. Luft-