Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

310 Fig. 195 viser Afsendeapparater paa Stationen i Esbjerg. Til venstre paa Bordet sés Generatoren, der bestaar af en firkantet Kasse med Laag. De to Sider ere af Marmor, og heri ere Elektroderne anbragte. I de to andre Sider, der ere af Metal, ere Magnetspolerne anbragte, og endelig er Laaget løst paasat eller fastholdt af Spiralfjedre, saa at det kan virke som en Slags Sikkerhedsventil ved mulige Eksplosioner af Knaldgas. Gassen indføres forneden gennem et Rør, der ender tæt under Lysbuen, og Gassen bortledes gennem et Rør foroven. Et Urværk eller en lille Motor drejer Kullet rundt. Primærspændingen maa ikke gerne være under ca. 400 Volt; der kan dog arbejdes med Spændinger ned til ca. 200 Volt. Frembringerkredsen dannes af Lysbuen, en variabel Kondensator (til højre paa Bordet) og en Selvinduktionsspole (midt paa Bordet). Frembringerkredsen er saaledes i dette Tilfælde en lukket Svingningskreds. De i Lysbuen frembragte Svingninger kunne overføres til Luftnettet paa enhver af de Maader, som tidligere ere omtalte under Telegrafsystemer med dæmpede Svingninger. Ved Skibsstationer benyttes altid Vandforbindelse; ved Landstationer anvendes Jordforbindelse sjældnere; i Almin- Fig. 196. Afsendelsen af I Fig. 198,i er delighed benyttes en elektrisk Modvægt af Hensyn til Afstemningen. I Fig. 196 er vist et Skema, hvor Lysbuen L—B er direkte anbragt i Luftnettet, der har en variabel Selvinduktionsspole S. Luftnettet kan ogsaa kobles til en Frembringerkreds. 197,i viser en direkte Kobling (fast), og Fig. 197,2 angiver en induktiv Kobling. Anvendelsen af de udæmpede Svingninger har den store Forde], at Koblingen kan gøres helt fast, uden at Afstemningen derved bliver mindre skarp. Morsetegnene kan ske paa flere Maader. skematisk vist, hvorledes den ene Elektrode er sat i Forbindelse med Telegrafnøglen. I dennes Hvilestil-