Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

15 T , > 4;t z2 S . . L (cm) =-----j---, hvor z er Vmdingstallet, l Spolens Længde i cm og S Tværsnitsarealet i cm2. For at fremstille en Spole med stor Selvinduktion kan man efter Formlen gaa to Veje, nemlig: 1. Gøre Vindingstallet stort. 2. Gøre den magnetiske Modstand ringe. Det første anvendes ved Induktorers Sekundærspoler. Den elektriske Modstand bliver imidlertid stor, og Selvinduktionskoefficienten vokser ikke proportionalt med Kvadratet paa Vindingstallet, idet Afstanden mellem Vindingslagene bliver saa stor, at Kraftlinierne fra en Vinding ikke kunne naa at overskære de fjernestliggende Vindinger. Ved den anden Fremgangsmaade skulle Spolerne anbringes paa Jernkærner, hvis magnetiske Kredsløb er sluttet og sammentrængt. En Spole med ca. 100 Vindinger paa en lukket, sammentrængt Jernring har en Selvinduktionskoefficient paa ca. Henry. En 50 cm Induktors Sekundærspole har ca. 100 Henry. Strømkredse med saa ringe Selvinduktion som mulig fremstilles ved at danne Spolerne af to parallele Traade med modsat Strømretning (bifilar Vikling). Kraftlinierne fra de to Traade have da modsat Retning og ophæve hverandres Virkning. Det Arbejde, som udkræves for i Tiden t Sekunder at frembringe en Strøm af I Amp i en Strømkreds med Selvinduktionskoefficienten L, kan beregnes paa følgende Maade: Da L er den EMK, som Selvinduktionen frembringer, naar Strømforandringen er 1 Amp pr. Sekund, vil den EMK, der fremkommer, naar Forandringen er I:t Amp pr. Sekund' være: L I C Dersom Strømforandringen er jævn, vil Selvinduktionens EMK ogsaa være jævn. Strømstyrken stiger jævnt fra 0 til I; dens Middelværdi er derfor Z:2 og det udrettede Arbejde: