Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

312 ningsrække, og Tegnene fremkomme som en Afbrydelse i denne Række. Er Modtageren derimod afstemt til det Vekseltal, der svarer til Nøglens sluttede Stilling, fremkommer almindelige, positive Tegn. Det er af Vigtighed, at man stadig kan aflæse Strømstyrken i Svingningskredsen, og der anvendes derfor andre Metoder, hvor Svingningskredsen har samme Belastning, enten Nøglen er sluttet eller aaben, og Buen brænder da stadig med sin aktive Længde. Fig. 198,2 viser en saadan Metode. Nøglen N er indsat i Lufttraaden, og i sin Hvilestilling slutter den en Svingningskreds S—C—r, hvor Kapaciteten C svarer til Luftnettets Kapacitet; Modstanden r tjener til at dæmpe Svingningerne i denne Kreds. Naar Nøglen nedtrykkes, afbrydes Kredsen, og Luftnettet tilsluttes den egentlige Frembringerkreds LB—C—S. 1 Fig. 197,2 er vist en lignende Fremgangsmaade. I Luftnettet er mellem Spolen og Modvægten anbragt en induktionsfri Modstand r af en saadan Størrelse, at Dæmpningen forøges ganske betydeligt, o: den udsendte Svingningsenergi formindskes. Denne Modstand r kan kortsluttes ved Nøglen N. Tegngivningen kan endelig ske ved at regulere Gastilstrømningen eller ved at forandre Magnetfeltets Styrke, men disse Maader benyttes ikke saa meget. I alle Tilfælde arbejde Telegrafnøglerne med en ganske ringe Strømstyrke og uden Gnistdannelse ved Kontakterne, hvilket ikke altid er Tilfældet med de Nøgler, der anvendes ved Gnisttelegrafapparater. Da Afstemningen mellem Afsender og Modtager kan gøres meget skarp, er det selvfølgelig af Betydning, at de udsendte Svingninger have et konstant Vekseltal. Forskellige Maalinger have godtgjort, at Variationen i Vekseltallet kun beløb sig til ca. 0,35 °/oo, naar Forholdene vare rigtigt afpassede. De almindelige Luftnetsfornier kunne anvendes, fortrinsvis benyttes T-Net og Paraplynet; de sidste ikke saa lukkede som anvendt ved Gnisttelegrafstationer. (Fig. 59, Side 97). Ved Modtageren gælder det om i saa høj Grad som muligt