ForsideBøgerLærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

Forfatter: Helmuth Schledermann

År: 1908

Forlag: Orlogsværftet

Sider: 337

UDK: 654.25

Udarbejdet Til Brug Ved Søminekorpset

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 366 Forrige Næste
332 Apparater er ca. 10 km, men det angives, at man har opnaaet telefonisk Forbindelse paa indtil 40 km. Apparaterne forfærdiges af De Forest Radio Telephone Co., New York. d. Fessenden Det angives af Fessenden, der i de senere Aar har arbejdet med Radiotelefoni, at der i Sommeren 1907 har været Radiotelefonforbindelse mellem Stationer ved Brant Rock og New York (Afstand ca. 350 km, hvoraf 75 °/0 over Land). Den førstnævnte Station er bygget til transatlantisk Telegrafering, og Luftnettet bæres af et ca. 100 m højt Taarn. M Stationen ved New York havde kun en enkelt 60 m høj Mast. Medens de ovennævnte Firmaer mere eller mindre fuldstændigt benytte en Poulsen-Generator til Frembringelsen af de udæmpede Svingninger, anvender Fessenden en Højfrekvensmaskine, der kan arbejde med en Frekvens af 100 000, normalt benyttes 81 700. Spændingen er 150 V, Magnetstrømstyrken 5 A, Ydeevnen ca. 1 Kwtt. Ved at anvende et Dobbeltanker kan Ydeevnen bringes op til ca. 2 Kwtt. De nærmere Enkeltheder ved Maskinerne kendes ikke, dog angives, at man til Skibsbrug vil benytte en Generator, direkte koblet til en de Laval’s Dampturbine; Frekvensen bliver da ca. 250 000. Generatorens ene Pol forbindes med Jord, den anden Pol med Mikrofonen, hvortil Luftnettet er forbundet direkte. Naar Mikrofonen er kortsluttet, er den største Strømstyrke i Luftnettet ca. 6 Amp. Er Mikrofonen indsat, er Strømstyrken ca. 5 Amp. Mikrofonen er forholdsvis lille og kan uden skadelig Opvarmning taale 5 Amp. Til Modtagelse benyttes en af de almindelige Detektoranordninger, ved hvilke Detektoren kan indsættes direkte i Luftnettet eller kobles til dette.