Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

21 Af s II 3 1 (Zc 5? crcT CD II S H- to I Tabel III findes L at være 1472 cm, og af Tabel IV faaes n — 3 • 106. Indsættes disse Værdier, faar man: n, , - 7MF 'J O C Ti2 • 32 • 1012 • 1472 = 7’65 ’ 10 7,65 • 10'^ Mf. (Saafremt Modstanden i Kredsen ikke er lille, er Udtrykket for Svingningstiden: 2 tt i/Z ZE V lc ~ w b. Elektriske Svingninger kunne ogsaa frembringes ved i Stedet for Gnistrummet at anbringe en Lysbue, der fødes med Jævnstrøm fra en eller anden Elektricitetskilde. Duddell var den første, der foretog en Række nærmere Undersøgelser af dette Fænomen (1900). Det fremgik af disse, at en Lysbue med homogene Kul kan give en stadig, høj Tone, saafremt der anbringes — parallelt til Lysbuen — en Strømkreds med passende Kapacitet og Selvinduktion (Fig. I Kondensatorkredsen fremkommer da en Vekselstrøm med samme Vekseltal som Lysbuens Tone og bestemt ved Kapaciteten og Selvinduktionen i Svingningskredsen. Vekselstrømkredsen DEFG benævnes almindeligt den Duddell’ske Svingningskreds. De nøjagtige Aarsager til dette Fænomen ere endnu ikke fuldstændig klarlagte. Duddell angiver følgende: Sker en øjeblikkelig, lille Forandring e i Spændingsforskellen mellem Lysbuens Elektroder, har det til Følge, at Strømstyrken ligeledes undergaar en øjeblikkelig, lille Forandring i. Kaldes den ohmske Modstand af Selvinduktionsspolen r, er Betingelsen for, at Højfrekvensstrømme kunne frembringes, at g Forholdet - skal være negativt og større end r. At Forholdet