Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

31 Kondensatorens Belægninger bliver meget stor. Magnetbeviklingen virker tillige beroligende paa Lysbuen. Der opnaaes en bedre Virkning ved at anvende en Kulkatode og en skarpkantet Kobberanode, som ved større Strømstyrker kan afkøles med Vand. For at faa en jævn Bue drejes Kulkatoden langsomt rundt, saa at Lysbuen stadigt dannes paa et frisk, skarpkantet Sted af Kullet. Benischke har givet følgende Forklaring paa Frembringelsen af Svingningerne i Lysbuen: Poulsen anvender to Midler, der ved lavere Spændinger (ca. 100 V) ere tilstrækkelige til at forhindre Dannelsen af en stadigt brændende Lysbue. Disse Midler ere den magnetiske Udblæsning og Afkølingen af Anoden. Denne Afkøling kan ske ved at anvende skarpkantede Elektroder, ved at benytte Metalelektroder, eventuelt med Vand- afkøling, ved Drejning af den anden Elektrode, saa at Lysbuen stadigt udgaar fra et nyt, koldere Sted. Betydningen af Brintens Tilstedeværelse maa søges deri, at Fortæringen af de skarpkantede Elektroder sker betydeligt langsommere, end naar Lysbuen brænder i en iltholdig Luftart. Naar Strømkredsen BDE (Fig. 13,i) sluttes ved at tænde Buen A, vil Strømmen paa Grund af Selvinduktionen i Spolen B ikke pludselig opnaa sin fulde Værdi, men stige efter Kur- ven A (Fig. 14). Naar Strømmen er stegen til en vis Værdi i, har det magnetiske Felt, hvis Virkning paa Lysbuen er proportional med Produktet af Feltstyr- £ ken og Strømstyrken, naaet en saa stor Styrke, at det under Medvirkning af Elektrodeafkølingen kan Fig. 14. slukke Lysbuen. Paa Grund af Selvinduktionen R ophører Strømmen ikke pludselig, men falder efter Kurven b. Hvis