Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

37 sættes paa det ovennævnte Sted i Senderen. I Praksis kan man derfor til forskellige Tider sammenligne Udstraalingen fra Senderen ved at indsætte et Varmtraadsamperemeter i Senderen (tæt ved den jordforbundne Del af denne (se næste Side)). Kvadratet paa den aflæste Strømstyrke er da proportionalt med den udstraalede Energi. Den ovennævnte Formel gælder imidlertid kun for udæm-pede Svingninger. Hvis disse ikke ere kontinuerlige, maa man tage Hensyn til hver Gruppes Dæmpning og til Antallet af Svingningsgrupper pr. Sekund. Paa Grund af den ringe Udstrækning, som en Frembringerkreds har, kan man gaa ud fra, at Spændingen (Strømstyrken) i et og samme Nu er den samme paa alle Punkter i Kredsen. Dette er ikke Tilfældet med den aabne Sender, hvis Udstrækning er meget større. Der fremkommer derfor en anden resulterende Selvinduktion Lr og Kapacitet Cx, og tænker man sig denne Kapacitet anbragt ved Enderne af Traa-dene, medens disse selv ere kapacitetsløse, har man som foran (se iøvrigt senere § 28): ____ T=27r;/L1 Gi (elektromag. Maal) og 2 = 2?r \Lx cm (elektromag.) Cr cm (elektrostat.). Uden at Forholdene forandres væsentligt, kan den ene Traad erstattes af et elektrisk ledende Legeme af tilsvarende Kapacitet, en saakaldet elektrisk Modvægt, f. Eks. en Metalplade, et Traadnet, en Metalcylinder el. lign. (Fig. 16,i), eller den ene Gnistkugle kan forbindes direkte med Jord (Fig. 16,2) eller med en meget stor Kapacitet (se senere). 16. Gnistrum. Som omtalt i §14, er Induktoren forbundet med et Gnistrum, der tillige er fælles for Frembringerkredsen.