Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

39 spændingen ved samme Gnistlængde aftage. Det ses heraf, at jo mindre Kuglerne ere, desto større Tilbøjelighed have Kurverne til at forløbe parallelt med Abscisseaksen. For at faa en høj Ladespænding er det derfor fordelagtigt at anvende store Elektroder, da Gnistspændingen ved en given Gnistlængde forøges med Elektrodernes Størrelse. Gnistmodstanden danner en væsentlig Del af Dæmpningen i en Svingningskreds, og man har derfor anstillet omfattende Forsøg for at fastslaa, hvilke Størrelser der indvirke paa denne Modstand, og Resultatet er følgende: Modstanden afhænger af: 1. Gnistlængden. 2. Elektricitetsmængderne, som passere Gnistrummet. 3. Kredsløbets Kapacitet og Selvinduktion. 4. Antallet af Gnister pr. Sekund. 5. Gnistelektrodernes Materiale og Form. 6. Trykket og Luftarterne i Gnistrummet. Slaby angiver Modstanden ved forskellige Gnistlængder som følger, idet Kredsløbets Kapacitet var O,ooo4 Mf eller 360 cm. Gnistlængde Gnistmodstand 1 mm 0,25 Ohm 2 — 0,90 — 3 — 2,3 — 4 — 5,o — Smaa Gnistrum have altsaa en forholdsvis mindre Modstand end store. At Gnistmodstanden ved en given Gnistlængde i høj Grad afhænger af Kapaciteten og derigennem af Elektricitetsmængden, som passerer Gnistrummet, vise Kurverne i Fig. 17, b. Som det sés, giver en stor Gnistlængde forholdsvis større Modstand. Med Hensyn til Gnistelektrodernes Materiale har Slaby foretaget Forsøg med 1 cm Kugler af forskelligt Metal og med Gnistlængder fra 0,5 til 3 mm. Følgende Tabel giver Resultaterne: