Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

46 gien i Sekundærkredsen (Ordinaterne) og Koblingsgraden i Procent (Abscisserne) (Fig. 23). Den gunstigste Kobling er den, hvorved man opnaar størst Energi med løseste Kobling. Denne Koblingsgrad svarer til Kurvens Knækpunkt (i Figuren ca. 6 %). 18. Dæmpning. Som tidligere berørt, kaldes de Svingninger udæmpede, der ved Hjælp af en Vekselstrømsmaskine frembringes i en Svingningskreds med Kapacitet og Selvinduktion, idet der stadigt tilføres Energi til Erstatning for den ved Varme etc. tabte Energi, og Svingningsamplituderne kunne derfor bibeholdes konstante. Betegnelsen ildæmpet er ikke korrekt, thi selve Svingningen er egentlig dæmpet, selv om den stadig holdes vedlige af en ydre Kraft. Pendulet i et Ur svinger paa lignende Maade stadigt, trods Dæmpningen ved Luftmodstand og Gnidningsmodstand i Lejerne. Men de Energitab, som hidrøre fra denne Dæmpning, erstattes ved hver enkelt Amplitude ved Hjælp af det saa-kaldte Hemværk, der tilfører Pendulet den fornødne Energi fra det Energiforraad, som fremskaffes ved den optrukne Vægt eller Fjeder. Forskellen mellem de Svingninger, der udføres af Pendulet, naar det er frit, og naar det paavirkes af Hemværket, bestaar deri, at Pendulet i første Tilfælde bevæger sig i sin Egensvingning, medens del i sidste Tilfælde udfører en tvungen Svingning, der fremkommer som Resultatet af Egensvingnin-gen og den af Hemværket paatvungne Svingning. Svingningerne, der frembringes af en Lysbue, ere paa lignende Maade udæmpede. Ogsaa her findes en stadig Dæmpning paa Grund af Varme og elektrisk Udstraaling. Men dette Tab erstattes fra Lysbuen, som modtager Energien fra Strømkilden. De Svingninger, der frembringes af Lysbuen, ere tvungne Svingninger, der paatvinges Svingningskredsen af Svingningerne i Lysbuen, saa længe den er tændt. Svingningerne burde derfor egentlig benævnes stedsevarende (kontinuerlige) eller tvungne Svingninger.