Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

55 duis Længde, da vil disse mindre Penduler svinge med, idet deres Svingningstid, udtrykt ved: T=27r]/I 9 ’ hvor l er Pendulets Længde og g Tyngdekraften, er en nøjagtig Brøkdel af det store Penduls Svingningstid. I modsat Fald blive Snorpendulerne ikke satte i Bevægelse af det store Pendul. I det tidligere omtalte Eksempel med Stemmegaflen og Resonanspladen maa disse have samme Svingningstid, saa-fremt man ønsker at faa den kraftigste Tone frembragt. Da det ved Radiotelegrafering altid gælder om at opnaa den største Virkning ved Anvendelse af den mindst mulige Energi, benyttes i udstrakt Grad Resonansvirkninger mellem alle de forskellige Svingningskredse. At Resonans er til Stede mellem to Svingningskredse kan let paavises ved Hjælp af et Varintraads-Amperemeter. I Fig. 28,i er vist en Frembringer-kreds, koblet til en aaben Sender, hvori en variabel Selvinduktionsspole Sog et Amperemeter A ere anbragte. Naar Frembringerkredsen sættes i Svingninger, gør Amperemetret et Udslag, og ved at forandre Selvinduktionen i Spolen 5 kan man finde den Stilling, hvor Strømstyrken er størst. Resonans er da til Stede. Virkningen er den samme, hvis det aabne Kredsløb be-staar af en Spole. Ved at forskyde Punktet a langs Spolen S (Fig. 28,2) kan Selvinduktionen i de to Kredse forandres, indtil man ved Toppen Fig. 28.