Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

59 Fig. 31. mindelighed kommer Vægten derved kun i smaa Bevægelser. Ved at lægge Mærke til Bevægelsen ser man, at Vægten og Trækstangen ikke samtidigt naa deres øverste Punkt. Vægtens Bevægelse og den ydre Kraft have altsaa ikke samme Fase. Naar Vægten gaar opefter, gaar Trækstangen i nogen Tid nedefter, og de to Bevægelser modarbejde hinanden. Ved et bestemt Omdrejningstal af Motoren kan man imidlertid sætte Vægten i store Bevægelser. Motorens Omdrejningstal svarer da til Svingningstallet af Fjedrens og Vægtens Egensvingninger, d. v. s. det svingende System og den ydre Kraft ere i Resonans. I dette Tilfælde ser man umiddelbart,hvorledesTræk-stangen bestandig i det rigtige Øjeblik trækker i Vægten, saa at den forstærker den tilstedeværende Svingning. Dette mekaniske Eksempel tjener ogsaa til at paavise, hvorledes man kan anvende en svag Motor til at sætte en forholdsvis kraftig Fjedéi- i stærke Svingninger. Saafremt "Vægten ibg Trækstangen derimod ere forbundne ved en fast Stang, kan Motoren ikke gaa i Gang. Den er ikke i Stand til at strække Fjedren saa meget, at en Omdrejning kan finde Sted. At det svingende System trods dette ved Resonansen har modtaget saa stor Energi fra Motoren, maa søges deri, at denne ved hver Omdrejning har afgivet lidt Energi til det svingende System, og dette er altsaa, naar Resonans er til Stede, et Opsamlingssted for Energien; den er ikke omsat til Varme el. lign., men er for største Delen opbevaret.