Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

65 deren og Brædtet svarer dette Tilfælde til en Kobling ved Hjælp af Gummisnoren. Ved fast Kobling gælder dette derimod ikke. I Sekundær-kredsen optræder da to Svingninger af omtrent samme Dæmpning, men med forskelligt Vekseltal (§ 22, c). Naar Koblingen ikke er absolut fast, forløbe Svingningerne stødvis^ som i Fig. 33, Amplituderne tiltage først, aftage derefter o. s. v. Saadanne Stød maa ogsaa tinde Sted i Prim ærsystemet, da Svingningerne her have samme Vekseltal, og Tiden mellem to Amplitude-Maksima og — Minima maa være den samme for Sekundær- og Primærsystemet, da de kun afhænge af begge Svingningers Vekseltal. Naar Svingningerne paabegyndes, har den primære Amplitude sin største, den sekundære sin mindste Værdi, og dette gælder ogsaa senere under Svingningernes videre Forløb: Amplitudernes største Værdier i Primærkredsen falde altid sammen med de mindste Værdier i Seknndærkredsen. Betragter man det Øjeblik, hvor Svingningsamplituden i Primærsystemet netop er Minimum, er den Energi, som Primærsystemet indeholder, forholdsvis lille, medens Sekundærsystemets Energi er forholdsvis stor. Efter et halvt Støds Forløb er Forholdet omvendt. I Mellemtiden maa Sekundærsystemet derfor have afgivet Energi til Primærkredsen. Med Hensyn til Energiforholdet adskiller den faste Kobling sig altsaa fra den løse derved, at Sekundærsystemet ikke udelukkende modtager Energi fra Primærkredsen og bruger denne Energi, men i en Del af Tiden tilbagegiver Sekundærkredsen Energi til Primærkredsen. Ved fast Kobling er Primær- og Sekundærsystemet afvekslende Energikilde. Ved det mekaniske Eksempel med Fjedren og Brædtet kunne disse Forhold fremstilles ved en Sammenkobling ved Hjælp af en Spiralfjeder. Naar Fjedren svinger stærkest, vil Brædtet være i Ro og omvendt. (Se endvidere Eksemplet med Pendulerne § 17). Sker Sammenkoblingen ved en fast Forbindelse, faar Brædtet en større Begyndelsesamplitude, og Svingningerne ophøre meget hurtigere. At der ogsaa her er Schledermann: Radiotelegrafi. 5