Lærebog I Radiotelegrafi Og Radiotelefoni

71 Som tidligere paavist have to Svingningssystemer, hvis Vekseltal hver for sig ere ens, efter at være sammenkoblede to forskellige Vekseltal, saafremt Koblingen ikke er meget løs. (§ 22 b og c). I Fig. 37 fremstiller Kurven a en Resonanskurve ved løs Kobling. Gøres Koblingen fastere, viser Resonanskurven b to Maksima og de tilsvarende Vekseltal ligge omtrent lige meget paa hver Side af det oprindelige. Ved endnu faslere Kobling faar man Kurverne c og d. For- skellen mellem Vekseltallene bliver større, desto fastere Kob-. ling der anvendes. Dæmpningens Bestemmelse ved Hjælp af Resonanskurver omtales senere. 24. Staaende Svingninger i Traade og Spoler. I Lydlæren kendes ikke alene fremadskridende Bølger i Rummet, men ogsaa de saakaldte staaende Luftbølger i Rør og Strenge. Ved at paavirke en Violinstreng kan man faa den til at give ikke alene sin Grundtone, men ogsaa forskellige højere, harmoniske Toner. Strengens Svingninger i nogle forskellige Tilfælde er vist i Fig. 38,1—3. De Bølger, der frembringes, naar en Sten kastes i Vandet, ere fremadskridende, medens de, der fremkomme ved at gnide med Fingrene paa Kanten af et Glas med Vand, ere staaende Bølger.