Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

II. Husflid, I Ældre Husflid. I Oldtidens Kulturslater samlede alt sig om Bylivet. Men efter Folkevandringen og især fra de sidste Karolingers Dage herskede der i M ellem - evropa euren Landbokultur, uden Storindustri og Handel. Det almindelige var, at Jordbrugeren maatte leve af, hvad han selv kunde frembringe til Føde, at han selv maatte skaffe sig, hvad han be- høvede fil Klæder, at han selv maatte bygge sit Hus og selv tilvirke de Heste Redskaber, han brugte. Der var den Forskjel imellem Godsejeren og hans Fæstebonde, at hin kunde drage Nytte af dennes Kræfter og af hans Færdigheder og derfor faa flere Fødemidler og Klædningsstykker og større Husrum. Men hvad Livsnydelser angik, var Herre- inanden ikke synderlig bedre stillet end Smaaman- den, der boede i et af hans Huse. Der var vel en Del Stæder, men de vare smaa, og deres Ind- byggere levede for en stor Del at' Landbrug. De Haandværkere, der fandtes, arbejdede for Byens Herre, Bispen eller Kongen eller den Embedsmand, Jer paa hans Vegne styrede Byen; de lønnedes af Stadens Herre og kunde kun i den Tid, der blev