Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

104 II. Husflid. tilovers fra Arbejdet for ham, gjøre lidt for Bor- gerne i Byen eller Bønderne i Omegnen. 1 I Nordevropa have Forholdene været noget forskjellige fra dem, der skildres paa denne Maade. De store Kyststrækninger have i en fjærn Oldtid fremkaldt et let Samkvem og derfor tillige en for- holdsvis stor Udvikling. Handelen er ikke gaaet fuldstændig i Staa, end ikke i Vikingetiden. Derom vidner, hvad Alfred den Store af England (871—901) har fortalt om en Nordmand, der traadte i hans Tjeneste. Ottar fra Halogaland ejede 600 Rener, 20 Køer, 20 Faar og 20 Svin og havde Del i den Skat, Finnerne betalte, og som bestod i Dyreskind, Fuglefjer, Hvalrostænder og Skibsreb, tilvirkede af Hvalens og Sælens Huder. Han havde fra sit Hjem nord for Trøndelagen rejst langs Kysten til det hvide Hav. Men han havde ogsaa gjæstet den gamle Søhavn Skiringssal i Egnen ved den nu- værende Kristianiafjord, og. derfra havde han paa fem Dage sejlet til den Søhavn, der kaldes Hede, det er Hedeby eller Slesvig2. Rembert fortæller i Ansgars Levned om »Havnestaden Slesvig (Sliasvik), hvor Kjøbmænd samledes fra alle Egne«, og hvor der, især efter at Kristentroen var bleven fredlyst, ophobedes en Mængde Varer fra Dorstad i Neder- landene og fra andre Byer. Han giver ogsaa Op- lysninger om den Forbindelse, der var imellem Birka ved Mælaren og Dorstad3. Med disse Efter- retninger fra det niende Aarhundrede kan man sammenligne, hvad Adam af' Bremen skrev to Hundrede Aar senere, at der fra Slesvig blev sendl Skibe til Slaveriland og Sverrig, ja endog til Græken- land, at der fra Ribe var Sejlads til Frisland, Eng- land og Saxland, fra Aarhus til Fyn og Sjælland,