Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Ældre Husflid. 105 Skaane og Norge; han kjender Aalborg og »den store Stad Odense«, Kongesædet Roskilde, Helsingborg og Lund.4 Baade de mange Oldsager, der stamme fra Broncealderen og Jærnalderen, og de islandske Sagaer vidne om. at i hvert Fald nogle Haandværk ere drevne med Færdighed, før Kristendommen kom til Norden, og her som andensteds have Munkene senere givet Stødet til Udviklingen af Dygtighed i flere Retninger. I det tolvte og trettende Aarhundrede blev Sildefiskeriet i Øresund en stor Rigdomskilde lor vort Folk, og da samtidig de talrige Kirkebyg- ninger bleve rejste af Granit og brændte Sten, blev der baade Brug for mange Haandværkere og Lej- lighed for disse til at opnaa en betydelig Færdighed. Men efter den lyse Valdemarstid fulgte en Tid, fuld af Stridigheder i Kongehuset, af Brydninger mellem den verdslige og den gejstlige Stand, Fejder imellem Nordens Folk indbyrdes og med Hansestæderne. Have da mulig Tilstandene i Nordevropa i tid- ligere Tid med Hensyn til Udviklingen af Handel og Haandværk været gunstigere end i Mellemevropa, saa bliver Forholdet det omvendte i Middelalderens sidste Aarhundreder. Den Opblomstring, der nu fandt Sted af Handel og Haandværk i Italien og i Nederlandene, i tyske Byer ved Donav og Rin og deres Bifloder, ved Veser og Elben og langs Øster- søens Sydkyst, senere ogsaa i Frankrig og England, har intet Sidestykke i de nordiske Lande, for saa vidt det ikke var Udliggere fra de tyske og vendiske Stæ- der, som drev deres Virksomhed i vore Byer. Da Tyskerne i det 16. Aarhundrede bleve trængte til- bage, var det Hollænderne, der afløste dem, og de spillede særlig en stor Rolle her i Landet i den