Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

106 II. Husflid. gunstige Tid omkring Aar 1600, da der blev bygget Slotte og Herregaarde i hollandsk Renæssancestil. Naar der den Gang af Bønder blev brugt andet end hjemmegjort Tøj, hvad der ikke var sjældent, da var det indførte Varer, hollandsk Lærred, engelsk og tysk Klæde, hvoraf baade Mands- og Kvinde- dragter bieve syede. Saa snart de gode Tider høre op, vinder det hjemmegjorte Tøj Indgang fremfor det indførte, og Husfliden kommer op ved Siden af Haandværket. Thi Nød lærer nøgen Kvinde at spinde. I Slut- ningen af Middelalderen har der i store Dele af vort Land raadet, hvad der ligner »Landbokult,uren« i Mellemevropa før Korstogene. Og fra Midten af det 17. til Slutningen af det 18. Aarhundrede og atter i den trange Tid fra omkring 1820 til efter 1840 have især Bønderne været nødte til at ind- skrænke deres Indk.jøb i Byerne til det mindst mulige — Jærn og Salt vare de vig- tigste Handelsvarer —, og de have søgt at und- gaa fremmed Hjælp. I Landsbyerne var der ofte udlagt Jordlod til en Smed: ham kunde man ikke undvære; men naar han ikke skulde betale Leje af sit Værksted, sin Bolig og den tilliggende Jord, saa kunde han uden Betaling udføre Reparationer for sine Bymænd. Bønderne vare bundne til at søge til en bestemt Mølle; men dér skulde heller ikke betales rede FJenge; Mølleren »toldede« af Melet. Der var vel i de fleste Lands- byer en Mand, der baade kunde tømre et Hus og forfærdige en Ligkiste; den samme Mand kunde tit ogsaa mure; han slog Borde op ved Gilderne og gjorde Tjeneste som Skaffer. Skulde Huset tækkes, maatte man have fat i Tækkemanden; men han