Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

1. Ældre Husflid. 107 var som Brøndgraveren og Pumpe mageren, Hjulmanden og Træskomanden lige saa meget Jordbruger som Haandværker. Skulde der sys ny Klæder, havde man Skrædderen og hans Mand- skab i Huset, saa længe det stod paa. Heller ikke Skomagerens Bistand kunde helt undværes. Til Maleren tyede man lige saa ofte for at kjøbe Farve, som man selv kunde overstryge Træværket i Huset med, som for at faa ham til at gjøre det. Men Husfliden blomstrede i de trange Tider, og alt, hvad der knyttede sig til den, har bidraget til at mildne Kaarene for Bønderne, medens de sukkede under Stavnsbaandet og Hoveriet, og til at give Frederik 6.s senere Regeringsaar det lyse Skjær, hvori de trods al Skrøbelighed have staaet for mange, hvis Ungdoms eller Barndoms Minder ere knyttede dertil5. 2. Husflid i Mandsminde. Man behøver ikke at være iblandt de ældste af den nulevende Slægt for at huske den Tid, da en dansk Gaardmand søgte at være saa uafhængig af fremmed Hjælp som muligt. Han satte stor Pris paa det, naar der til Gaarden ikke blot hørte Ager, Eng og Have, men ogsaa Tørvemose og Skov. Han dyrkede i sin Mark de forskjellige Slags Sæd, som han havde Brug for til Eødekorn og til Foder for Heste, Køer og Faar. Selv hvor Jorden ikke var god til Hvede og Byg, dyrkede man stundom saa meget, at man kunde faa lidt Hvedebrød til Højtiden og Malt til det. hjemmebryggede 01 uden