Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

108 fl. Husflid. Pengeudlæg. Hø og Kartofler hørte til den regel- mæssige Avl, og saa dyrkedes, om Jorden var skikket dertil, ogsaa Hør, for at der i Huset kunde tilvirkes baade Uldent og Linned af Hjemmeavlen. Svin og Fjerkræ af forskjellig Slags hørte til de gængse Husdyr. Ved at holde Bier kunde man faa det, der kunde søde Maden, uden at give Penge ud for Sukker. — Der var stor Forskjel paa Haverne i de vestlige og østlige Landsdele. Havde man kun en »Kalgaard« (Kaalgaard), saa nøjedes man med de faa Køkkenurter, der fandtes i den. Men den Gaardmand, som selv kunde dyrke Humle, saa han ikke behøvede at kjøbe af de fynske Humlekræmmere, eller som i sin Have havde Frugt- buske og Frugttræer, vidste godt, at ogsaa det var en Herlighed. Jo mangfoldigere Avlen var i Mark og Have, desto bedre kunde Husstanden have det med Føde og Klæder. Tørvemosen gav den bedste Brændsel til de simple Ovne. I Skoven blev der hugget Hjulmandstræ og Hustømmer. Maaske kunde der ogsaa være Bøge- og Ege-Kjævler, som egnede sig til at skæres i Planker; naar disse bleve gjennemtørre ved Aar igjennem at ligge paa Stænget over Stalden, da kunde der laves ypperligt Bohave af dem til Udstyr for en Søn eller Datter, der skulde giftes. Hvad der avledes i Mark og Have, hvad der opfødtes til Slagtning i Stalden, i Stien og paa Gaardspladsen, hvad der hentedes hjem fra Skoven, alle disse Gaardens Produkter skulde saa vidt muligt forædles paa Stedet. Af Køernes Mælk til- virkedes baade Smør og Ost, stundum flere Slags Ost. Bagning og Brygning vendte jævnlig tilbage, og i det samme Rum, hvor Ovnen og den ind- murede Kobberkjedel stod, var der ofte en Kværn,