Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

110 IL Husflid. Naar Klokken slog 10, kom Lønnen i Form af dejlige Æbler, Valnødder og Druer; imellem havde Husnissen været saa god og blandet Skovnødder deri, og da var Glæden stor.« Det var ikke blot i Almanakken, at November hed Slagtemaaned; den var det virkelig. Da maatte vel den Husmand hentes, som forstod sig paa at slaa en Ko for Panden, saa den styrtede død til Jorden, eller som bedst forstod at stikke et Svin; men det meste Arbejde blev ogsaa ved denne Lejlighed gjort af Husets egne Folk. Blodpølser, Medisterpølser og Rullepølser bleve lavede; Salt- madsfadet fyldtes. Heller ikke Røgemandens Bistand behøvedes; i den store Skorsten, hvor der ikke kom anden Røg end af brændt Ved, kunde Skinker og Flæskesider anbringes paa Stænger til Røgning, eller der kunde være sat et eget Røgekammer i Forbindelse med Skorstenen. Gæssene maatte ogsaa lade Livet paa bestemte Tider af Aaret, til Mortensaften og til Juleaften. Ænder, Kyllinger og Duer var det godt at have i Behold til at slagtes i en Hast, om der skulde støde Sygdom til eller komme uventede Gjæster; ved saadan Lejlighed spillede ogsaa Æggene en stor Rolle. Gæssenes Vinger bleve brugte i Steden for Støvekoste; men nogle af de bedste Fjer bleve tagne ud og gjenite hen; de skulde bruges til at skrive med. »Penne- knivene« ere endnu Minder om den Tid, da man skar sin Pen, og da det ikke var nogen ringe Kunst at gjøre det godt. Dunene bleve omhyggelig samlede til Fyld i Dyner. Der kunde være Affald ved Slagtningen. som kun egnede sig til at laves til Sæbe. Men navnlig naar en Ko eller et Svin døde, gjaldt det om at