Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Husflid i Mandeminde. 111 udnytte Kroppen, og da var der stort. Sæbekogeri. Tællen af Dyrene brugtes til Lys. Før den Dag, da Ly se støb ningen skulde foregaa, inaatte Vægerne snos. Det var et Arbejde, hvorved ogsaa smaa Fingre kunde gjøre Nytte. De snoede Væger anbragtes paa Pinde. Lysestøbningen begyndte en Morgen tidlig i et Værelse, der var meget varmt, for at den kogte Tælle kunde holdes flydende saa længe som muligt. I den dyppedes Vægerne, som hang ned fra Pindene i nogen Afstand fra hver- andre, saa Lit, som det var nødvendigt, for af Lysene kunde faa den ønskede Tykkelse; men hver Gang de vare dyppede, maatte de hænges op til Tørre. Hele Rummet var da fyldt af de halvfærdige Lys, der hang paa deres Pinde, og hvorfra Tællen dryppede ned paa Gulvet. Stundom brugtes ved Lysestøbningen et Bord, der kunde drejes rundt, og hvorpaa der hang en Mængde Skiver, hver for- synet med omtrent 10 Kroge; paa hver Krog var der en Væge. Hvor der var Børn i Huset, var der ofte et Lys, hvis Væxt blev fulgt med særegen Opmærksomhed. Tre Væger vare snoede sammen for neden, saa det hele blev et Lys med tre Grene; det var Helligtrekongerslyset, bestemt til at tændes Helligtrekongersaften. Det var ikke blot Lysene, der tilvirkedes ved Husflid, men ogsaa Svovlstikkerne. Flint og Slaal brugtes til at slaa Ild; men Gnisten opfangedes i Hovedet paa Svovlstikken, og ined den brændende Svovlstik satte man saa Ild paa Pindebrændet under Gryden. De Pinde, der brugtes ved Lysestøbnin- gen, gjemtes fra det ene Aar til det andet; men der var altid Arbejde ved at lave ny Stikker og ved at dyppe dem i Svovl. Hvor man brugte