Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
II. Husflid.
garn (Hverken), Lærred, Drejel og Bolster, eller
man sendte Garnet til Væveren; ogsaa i dette Til-
Fig. 19. Man g lebræt.
fælde regnedes det for at være hjemmegjort. Gang-
klæder og Linned, Dækketøj og Sengetøj, Stole-
Fig. 20.
Mangle bræt.
betræk og Gardintøj, om man brugte
sligt, var alt af hjemmegjort Tøj.
Ligesom Skrædderens Bistand be-
nyttedes i Hjemmet, saaledes ogsaa
Sypigens, naar de voxne Kvinder
skulde have ny Stadsklæder. Ellers
besørgedes Syningen af Husets egne
Kvinder. Mange Steder var man
saa ivrig i al gjøre Tøj, saa der
blev lagt til Side til Børnenes Ud-
styr, medens de vare ganske smaa.
Der var meget at tænke paa, naar
Hørlærredet skulde paa Bleg, og
naar det hjemmegjorte Vadmel
skulde til Farveren ; det første skulde
være skinnende hvidt og det. sidste
have en saa ægte Farve, at det
ikke smittede. Uldtrøjer og Strøm-
per bleve strikkede hjemme.
Til al denne Husflid kom
Huggehus-Arbejdet. Stundum
hørle baade Høvlebænk og Drejelad
til Gaardens Boskab. En Baandkniv kunde til Nød
gjøre det ud for Høvl; den, der brugte den, tryk-