Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
114 II. Husflid. garn (Hverken), Lærred, Drejel og Bolster, eller man sendte Garnet til Væveren; ogsaa i dette Til- Fig. 19. Man g lebræt. fælde regnedes det for at være hjemmegjort. Gang- klæder og Linned, Dækketøj og Sengetøj, Stole- Fig. 20. Mangle bræt. betræk og Gardintøj, om man brugte sligt, var alt af hjemmegjort Tøj. Ligesom Skrædderens Bistand be- nyttedes i Hjemmet, saaledes ogsaa Sypigens, naar de voxne Kvinder skulde have ny Stadsklæder. Ellers besørgedes Syningen af Husets egne Kvinder. Mange Steder var man saa ivrig i al gjøre Tøj, saa der blev lagt til Side til Børnenes Ud- styr, medens de vare ganske smaa. Der var meget at tænke paa, naar Hørlærredet skulde paa Bleg, og naar det hjemmegjorte Vadmel skulde til Farveren ; det første skulde være skinnende hvidt og det. sidste have en saa ægte Farve, at det ikke smittede. Uldtrøjer og Strøm- per bleve strikkede hjemme. Til al denne Husflid kom Huggehus-Arbejdet. Stundum hørle baade Høvlebænk og Drejelad til Gaardens Boskab. En Baandkniv kunde til Nød gjøre det ud for Høvl; den, der brugte den, tryk-