Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Husflid i Mandsminde. 115 kede med sine Fødder Blokken fast til det Stykke Træ. som skulde glattes. Sav, Øxe, Stemmejærn, Bor. Hammer og Kniv var ellers, hvad der hørte til i Huggehuset. Karlene maatte kunne lave Træ- værket til deres egne Mejeredskaber og River til Pigerne; stundum blev Hovedet paa en Rive malet og forsynet med hendes Navn, som skulde føre den. Skageredskaberne kunde pry- des med smukke Udskæringer — ligesom Mangle- bræltet, der i smaa Hjem gjorde Gavn i Steden for Rulle. Skovle og Møggrebe tilvirkedes lige saa vel som Skafter til Spader og Forke, Tøjre- pæle og mange andre Smaating. Bøtter. Spande, Meltønder, Saltmadsfade og Øltønder vare vel Bød- ker-Arbejde; men man maatte selv kunne fæstne de gamle eller paasætte nye Baand, saa de ikke skulde falde i Staver. Paa samme Maade forstod man at forarbejde eller i alt Fald istandgjøre Hjul- plove, Træharver og de »ikke beslaaede« Vogne. Det hørte mange Steder — som i Riserup Præste- gaard paa Falster i Tyverne — til de faste Regler, at Avlskarlen skulde holde Markredskaberne i Orden; om det behøvedes, skulde han om Vinteren lave de svære Træplove med Hjul, der skulde bruges om Foraaret.8 Et og andet, der vedrørte Bygningerne, kunde man ogsaa godt udføre. Der var ikke Grund til at sende Bud efter en Murer, fordi man vilde have en lerklinet Væg istandgjort; ofte gjorde man det selv; i Ty og sagtens flere Steder kunde man leje »Klinekoner« til dette Arbejde. Man kunde »hvidte« en Væg (overstryge den med Kalk) uden fremmed Hjælp. Tækkesimerne, der skulde fast- gjøre Langhalmen paa Lægterne, snoede man selv