Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

116 II. Husflid. Man kunde ogsaa selv udbedre et Straatag, paa hvilket Stormen havde revet Hul, eller »mønne« Huset, det vil sige: dække Tagrygningen med Græstørv eller med Tang. Der har ikke sjælden været Smedjer ved Gaar- dene, og der har været Gaardmænd, der kunde kløve og tildanne Kampesten eller reparere deres Seletøj. Brændingen af Mursten har fra for- rige Aarhundrede af været en almindelig Husflid i Vestjylland, hvor man aF Mangel paa Træ ikke kunde skaffe sig billige Bindingsværkshuse med lerklinede Vægge. Og saaledes kunde der nævnes adskilligt mere til Forsvar for det Udtryk, der er bleven brugt om et gammeldags Landbrug, at det var »et lille industrielt Etablissement«. Der kan ogsaa siges om et saadant Landbrug, at det var »et storartet Apparat, til Anskuelses- undervisning«. Der var en Rigdom og Afvexling i Landboernes Liv, som man ikke finder paa den Maade i vore Dage. Særlig tiltalende var det Sam- arbejde, der stadig fandt Sted, og hvortil der saa sluttede sig fælles Fornøjelser. Hvad der ovenfor er fortalt om Humleplukningen paa Vognserup, har haft sit Sidestykke i Kartegildet, hvor der sad mange og kartede Ulden om den store Vidjekurv, i Belysning af det enlige Tællelys paa den store Trælysestage, medens Sang og fornøjelige Fortæl- linger krydrede Arbejdet, og et godt Maaltid van- kede ovenpaa. Bindestuerne i Lysgaard- og Ham- merum-Herreder have faaet en Skildrer i St. St. Blicher, saa de ville sent gaa i Glemme. Samledes unge Piger til Skagningen af Hørren, saa samledes de unge Karle og stundom Gaardmændene med til mangt et Markarbejde. Midt paa Møddingpladsen