Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Husflid i Mandsminde. 117 kunde der staa en Musikant og gnide Fiolen for at forlyste de Karle, der maalte læsse Vognene; andre kom i hurtigt Trav med de lomme Vogne for i Hast at spænde deres Heste for de færdige Læs; var al Gødningen kommen ud. blev der holdt Møggilde for Gaardens Folk og for de fremmede, der havde givet en Haandsrækning.9) Det var muntre Dage, naar Køerne første Gang om For- aaret kom ud paa det ny Græs, naar de første Lam kom til Verden, naar Faarene bleve vaskede og klippede, og naar det sidste Korn var mejet; i visse Egne var det Skik, at Høstfolkene saa i høj- tideligt Optog kom frem for Husbondens Bolig, idet Karlene gjorde Musik ved al stryge paa Leerne. Der blev bundet en Krans til at hænge paa Læs- træet, naar det sidste Læs Korn skulde kjøres hjem, og saa var det festligt ved Aftensmaaltidet, men endnu mere ved det følgende Høstgilde. Digteren M. Goldschmidt har fortalt om, hvad hans Fader maatte gjennemgaa den første Tid, da han efter at have opgivet sin Kjøbmands- forretning i Vordingborg forsøgte sig som Avls- bruger i Valby. Han kunde ikke faa Folk til at tjene hos sig og sled i det med sin Avlskarl og en Dreng, medens Naboerne tit standsede ved Mark- skjellet, saa alvorlig paa, hvad der var udrettet, og rystede paa Hovedet. »En Morgen kom Fader efter Sædvane kjørende med sin halvanden Mand, en Plov og en Harve. Hvor hans Mark begyndte, syntes ham i Halvmørket, var der en stor For- samling af Mænd, Heste og Vogne; han gav sig til at gnide Øjnene i den Tro, at han drømte endnu: thi det var rigtignok hans Drøm hver evige Nat.« Det var Bymændene fra Valby, som vare mødte.