Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

126 II. Husflid. arbejde saa vel som til at sætte andre i Arbejde var saa stor, at hun end ikke fritog sine Hoffrøkner for deres visse Dages Gjerning«. I Jylland har Rawert fundet stor Forskjel mellem Egnene. »I Vendsyssel vil man stedse finde Bondekonen sysselsat med Spind, Karten, Væv- ning og Strikning, naar hun er fri for andet Arbejde; hun træller, medens Mandfolkene, med Undtagelse af Dronninglunds og nogle faa andre Sogne, dovne. Konen forsyner Huset, til Dels ogsaa Tjenestefolkene, med Klædningsstykker; noget lidet kan hun ogsaa sælge eller arbejde for andre. Er en Vævstol ledig, er Fattigdom dertil Aarsag, den tvinger Bonden til at sælge sin Uld, og Hør avier han ikke; gjorde han dette, og dette kunde han paa mange Steder, vilde det ogsaa staa sig bedre med Husfliden. Før Krigen (1807—14) var det dog meget bedre, da en stor Del af Norge herfra forsynedes med Lærreder, til hvis Forfærdigelse de aalborgske Kjøbmænd havde leveret østersøisk Hør; men med Norges Adskillelse ophørte dette. I Ty og paa Mors er det især Hus- mændene, som væve; men, naar undtages i Sønder- herred, hvor der saas nogen Hør og Hamp, er del Uld, som leverer Stof til Bearbejdning, men alt ikkun til eget Brug. — I Aalborg Amt finder med Hen- syn til Husfliden omtrent samme Forhold Sted som i Vendsyssel; imidlertid have de Linnedmanufakturer, som i sin Tid vare indrettede paa Lindenborgs og Gu- dumlunds Godser, haft en gavnlig Indflydelse paa disse Egne, hvor Vævningen saa vel er mere udvidet som bedre end i de andre Dele af Amtet. — Sjælden kan man i Randers Amt træde ind i en Bondestue, uden at finde Fruentimmerne sysselsatte med Husflid, naar de ere fri for anden Husgjerning. Ogsaa blandt