Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Husflid i Mandsminde. 125 hans Karle og Drenge hendøse Tiden. Garnet op- væves derpaa af Væverne i Byerne. — I den syd- lige Del af Landet, i Svendborg Amt, leverer Husfliden næppe synderligt mere end ti! Beboernes eget Behov; thi ogsaa her bestaar en Del af Tyen- dets Løn i Klæder, og Kisler og Skabe skulle være fyldte med Linned og Gangklæder. For Husmands- klassen er Husfliden dog paa en Maade en Erhvervs- gren, idet de væve Lærred eller Hvergani til Salg. Mange af Husmændenes Koner spinde derhos for andre. Ogsaa tor denne Del af Fyn gjælder det, at det mandlige Tyende ikke er flittigere end i Sjælland.« I sit store Værk fremhæver Rawert Horn ela nd et som et Sted, hvor en Væv findes i hver Gaard og hvert Hus. Rawert paastaar. at der ikke er nogen dansk Landsdel, hvor Landmanden er mere tilbage i Hus- flid end i Lolland-Falsters Stift, især paa Lolland. Herved kan dog erindres, hvad samme Forfatter bar skrevet 24 Aar før1’2), at »Agerbruget, fornem- meligen paa Lolland, er saa anstrængende, at det ikke fortjener at kaldes Ladhed. om Landalmuen efter at have arbejdet hele Dagen i Marken søger Hvile om Af- tenen; paa Lolland arbejder Kvindfolket lige saa godt i Marken som Mandfolket, derimod forstaa de næppe at sy, binde eller væve«. I det store Værk hedder det om Falster, at Husfliden der ikke staar paa noget lavt Trin, »endskjønt den ikke finder Sted der i den Grad, som kunde forventes efter det ly- sende Exempel paa udmærket huslig Dygtighed, som Falstringerne havde for Øje i Kong Frederik 2.s Enkedronning Sofie, der havde Falster til Livgeding og beboede Nykjøbing Slot fra 1589 til sin Død 1631; hendes Huslighed. Orden og Lyst til selv at 6*