Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

124 II. Husflid. mest Slet len*), og her er del især, at der for- færdiges den store Mængde Lærreder, Vadmel, Dynevaar m. m., som sælges paa Markedet i Odense og derfra forsendes til Kjøbenhavn og Lolland med Falster. Det er især Lunde, Skams og til Dels Skovby Herreders Beboere, der benytte denne Vindskibelighedsgren som Indtægtskilde, og hvor- ved Skatter og Afgifter betales. Hen imod Markeds- tiden ere Vævene i fuld Gang, tidligt og sildigt, for at faa Tøj færdigt til Salg, og det er ikke sjældent, at en Husmand bringer fra 100 til 200 Alen Tøj til Marked. Husmænd, som have Døtre, kunne ved deres Husflid oplægge ikke saa lidet, fornemmelig i Lumby og Lunde, som mest ud- mærke sig i Husflid; men disse Sogne have det særegne, at der næsten ingen Væve findes hos Gaardmændene, og de faa, der ere, drives af Piger, som ene hertil fæstes. I de øvrige af Herredernes Sogne er der Væv næsten i enhver Gaard, men ingen, som egentligen lever af at væve, undtagen i de Sogne, som ligge nærmest Lumby og Lunde. Aarsagen til Forskjellen i Driftsmaaden cr, at i hine Sogne ere næsten alle Bønderne Selvejere, hvorimod de i de andre ere Fæstere; hine ere velhavende, disse som Fæstere i Almindelighed pleje at være; hine finde deres Underhold ved Agerbruget, disse forene begge Dele og have del alligevel undertiden daarligt nok. I Selvejer-Byerne spindes den selv- avlede Hør i Bondens Gaard, og det er Vinter- aftens-Arbejde for Manden at haspe Garnet, medens ) I det store Værk fremhæver Rawert ogsaa Hindsholm (Halvøen nord for Kjærteminde). Sletten er Egnen mel- lem Odense og Bogense.