Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Husflid i Mandsminde. 123 Kjøbstaden eller til Kjøbenhavn. Af Lærreder bringes dog ikkun lidet i Handelen, det er mest Hvergarn, Bolster og Firskaft, eller, som det kaldes paa Bornholm, Ems. Ogsaa her lønnes Tjeneste- folk med Husflidsprodukter, endog med Sko og Støvler, syede af Læder, som Husbonden selv har garvet. Mandfolkene ere her ikke mindre flittige og behændige end Fruentimmerne, men i andre Vindskibelighedsgrene end Vævningen. 1 1820 blev Antallet af Væve paa Bornholm opgivet at være 1629 Stykker; men det blev antaget, at der var over dobbelt saa mange, og at Ejerne ikke vilde opgive Tallet paa dem af Frygt for at beskattes.« Rawert regner, at der er 3023 Væve paa Øen. I den større Bog, som Rawert udgav nogle Aar efter, fremhævede han de bornholmske Kvinders Fær- dighed i at farve, »hvortil de baade anvende ad- skillige paa Landet selv voxende Urter og Mosser som og undertiden fremmede Farvespecies«. Om Mandkjønnet mener han at kunne sige, a( det er »meget behændigt«; de fleste Mænd kunne selv forarbejde største Delen af deres Agerbrugs-Red- skaber, endog Vogne og Slæder, ligesom »mange slaa Tovværk og Reb«. Trods den store Ros, der er lagt paa Born- holm, mener Rawert, at der »næppe gives nogen vindskibeligere Landalmue i Danmark end den fynske, især Fruentimmerne; her er en Væv næsten i enhver Gaard, i ethvert Hus, i nogle endog flere. Husfliden klæder Fynboerne renligt og varmt, selv den fattigste Husmands Børn ere som oftest ordentlige i Klæder, og heri har Fyn- boeren meget Fortrinet fremfor Sjællænderen eller Jyden. Fremfor alle Egne i Fyn udmærker sig