Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Husflid i Mandsminde. 129 Flid, men mest til eget Forbrug. Bliver et eller andet Stykke tilovers, kjøbes det af Tjenestefolk; dog er det mest den Del af Stiftet, som ligger søn- den for Kongeaaen, der sysselsættes ved Linned- vævning, der især tilforn fandt sin Næring ved vind- skibelige Handlende i Ribe By.« Den Mand, som har givet denne Skildring af Husflidens Tilstand i Danmark, har under sin lange Virksomhed som Fabrikdirektør (fra 1831) haft god Lejlighed til at følge Udviklingen. Men det er klart af den hele Fremstilling, at han særlig har haft sin Opmærksomhed fæstet paa Spørgsmaalet om Væveriets Udbredelse i Landets forskjeHige Egne og dels Evne til at frembringe Handelsvarer, og at han kun lejlighedsvis har villet omhandle den mand- lige Husflid. Der er dog foruden Væveriet flere Slags Hus- flid, som have spillet og til Dels endnu spille en stor Rolle i enkelte Egne af Landet, og hvorved Beboerne faa en Pengeindtægt. Dertil hører Tilvirkningen af Uld tøj i Lysgaard og Hammerum Herreder (Bindeegnen)13, af Jyde- potter i Egnen øst og nord for Varde, af glas- serede Lerkar i Egnen mellem Silkeborg og Skanderborg (Sorringpotter)u, saa vel som af Træ- sko ved Silkeborg og ved Ry. De sorte Potter have været tilvirkede her i Landet fra ældgammel Tid. Bindehoserne, Træskoene og de glasserede Potter maa være indførte i det 17. og 18. Aarhundrede; det vilde være værd at undersøge, hvornaar og hvordan Befolkningen i de Herreder, der ligge i den magre Egn omkring Silkeborg, har lært at sysle ’ned disse Ting. Om nogle Slags Husflid, der paa deres Sted