Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

130 II. Husflid. have haft eller endnu have en økonomisk Betyd- ning, kan det oplyses, hvordan de ere komne der til. 1750 strandede nogle engelske Skibe paa Born- holm, og af Ladningen blev der bjærget en Del Ure. Man skulde have dem tørrede, rensede og indsmurte og gav dem derfor i Hænderne paa Rok- kedrejere og andre Personer, der kunde tænkes at have lidt Forstand derpaa; af Urmagere synes der ikke at have været nogen i Rønne. Nogle af dem, hvem Urene bleve betroede, satte sig med det samme grundig ind i Urenes Indretning, navnlig to Brø- dre, Peter og Otto Arbo, og de lagde sig saa efter selv at gjøre Ure. Baade Regeringen og én af dens Embedsrnænd i Rønne støttede paa for- skjellige Maader det Urmageri, som nu voxte frem, og i 1835 kunde Byfogden i Rønne opgive Urma- gernes Tal til 38 med 40 Svende og Drenge og Antallet af de forfærdigede Ure til 1100 om Aaret; midt i Femtierne var den aarlige Tilvirkning 1500; men siden er det gaaet tilbage. De bornholmske Ure ere især Stueure, med Slag hver Time eller hver halve Time eller hvert Kvarter, ogsaa med Vækker, med Sekundviser eller med Datumviser. Dog til- virkes ogsaa Taffelure.15 Vilde man henføre det bornholmske Urmageri til Haandværk Fremfor til Husflid, saa er det i alt Fald voxet ud af Husflid og — af Husflid i en Kjøbstad. Som engelsk Krigsfange under Krigen 1807— 14 skal Knud Høj fra Nes Sogn imellem Vemb Station og Lemvig have lagt sig efter at lave Hornskeer. Da han kom hjem, fortsatte han med det og fik andre ind paa det samme. Det blev efterhaanden til en hel Industri i det magre Hede- sogn; men da den drives ved Siden af Landbrug