Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

2. Husflid i Mandsminde. 131 og Fiskeri, kan der ikke tvivles om, at den med rette fortjener Navn af Husflid. Studehorn forskri- ves fra Hamborg. Af hvert Horn udskæres 7 eller 8 Skeæmner, og saa kan der endda blive nok tilovers til et Skohorn og til en lille Fløde- eller Sennepsske. Skemageren besørger selv Opvarmning af Skeæm- nerne over en Kulild, den derpaa følgende Presning i Træformer, Raspningen, Affilingen og Skrabningen; gamle Folk og Børn kunne paatage sig Pudsningen og Poleringen. Skeen gaar 11 Gange gjennem Ske- magerens og 5 Gange gjennem Pudserens Hænder, inden den er færdig. Ved to Timers Morgenarbejde og 4 Timers Aftenarbejde kan en flink Skemager lave et Dusin Hornskeer, der giver omtrent 66 Øre i ren Fortjeneste, hvad der maa regnes for en god Biindtægt. Man har regnet ud, at der fra Nes Sogn og dets nærmeste Omegn kan udføres 6000 Dusin Hornskeer paa et Aar, og at disse betales med 10,000 Kroner; deraf vil Renindtægten være 4000 Kroner.16 I Egnen øst for Roskilde, som kaldes »Heden«, og som begrænses af gamle Skovegne mod Nord og i Sydøst, har den saakaldte »Hedebosyning« hjemme. Hvad der ved denne tilvirkes, egner sig ikke til at bringes paa det store Marked som de forskjellige Varer fra Egnen om Silkeborg, de bornholmske Ure og Hornskeerne fra Nes. Hede- bosyningen er et fint kvindeligt Haandarbejde, der tyder paa et Udspring fra Adelsdamers kunstfær- dige Hænder, og som næppe vilde have slaaet Rod paa den sjællandske Hede, om denne ikke var lige saa rig, som den jyske er fattig. Hedebosyningen anvendes til »Besætninger«, omfattende Kraver og Haandlinninger til Kvinder, Skjortekraver og Skjorte-