Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

134 II. Husflid. billig kunde komme i almindelig Brug. Dersom Udviklingen var gaaet langsommere, vilde Mændenes Husflid vel lettere have kunnet trække sig tilbage fra de Steder, hvor der ikke længere var Brug for Huggehusarbejdet, til saadanne, hvor det endnu kunde hævde sin Plads. Nu gik det vel i Reglen saa- ledes, at de ældre Landbrugere, som vare dygtige i Husflid, tabte Modet, og de yngre fik ikke Lyst til at lægge sig efter den. Det nuværende Landbrug med det udviklede Samarbejde om Andelsmejerierne og Andelsslagte- rierne har faaet et langt mere forretningsmæs- sigt Præg. Spørgsmaalet er ikke længere for en Landmand om, hvordan han kan staa friest over for Samfundet uden om sig, og om hvor- dan han kan undgaa Pengeudlæg ved paa sin Ejendom at frembringe saa meget som muligt af det, han og hans Familie bruger. Om han skal give en hel Del Penge ud, har lidet at betyde, naar han kun kan tage adskilligt mere ind. Landmanden vil være tilbøjelig til ensidig-t at kaste sig over nogle Grene af den mangfoldige Be- drift, som hans Fader eller Farfader gav sig af med. Er hans Jord ikke særlig godt skikket dertil, vil han ikke dyrke Hvede; han kan kjøbe Flormelet hos Landsbyens Kjøbmand billigere, end han faar det ved selv at avle Kornet og lade det male og sigte. Bruges der i hans Husholdning Boghvedegrød, saa medfører det ikke, at han dyrker Boghvede. Det er ikke blot Hensynet til Jordens Beskaffenhed, der er det afgjørende for ham ved Valget af Drifls- maaden. Det har stor Betydning med Hensyn til Valget af, hvad han skal dyrke, om han bor nær ved en Kjøbstad, hvor der er god Afsætning paa