Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

3. Husflidens Tilbagegang. 135 Mælk, Fløde, Kyllinger og Gæs, eller nær ved en Sukkerfabrik eller Cikoriefabrik. Har han eller hans Hustru særlig Evne til at tage sig af Havebruget, af Ilønsegaarden eller af Biavlen, da ville disse Ting spille en Rolle i Bedriften: i modsat Fald træde de i Skygge eller forsvinde helt. Har han Naboer, der med Dygtighed have kastet sig over Opdræt af Heste, saa det ikke er vanskeligt at faa gode Til- lægsdyr, da kan der være Opfordring for ham til at holde Følhopper. Er der ingen Hesteavlsfor- ening, hvor han bor, men en ypperlig Kvægavls- forening, da vil Begynderen først og fremmest holde sig til Opdræt af Kalve. Landbruget i vore Dage er ikke et saa omfattende »Anskuelsesapparat« som i vore Fædres Dage, selv om det endnu i denne Retning overgaar de fleste andre Bedrifter, i hvis Nærhed et Barn kan voxe op. En Landejendom er heller ikke et saa omfattende »industrielt Eta- blissement« som i tidligere Tid. Det kan i Reglen ikke som før kaldes »en Idyl«. Der er ikke knyttet saa mange Virksomheder dertil og heller ikke saa mange Forlystelser af den gamle Slags. Det hjemlige Lysestøberi er aflagt og Tællelyset fortrængt af Petroleumslampen, som den hjemme- gjorte Svovlstikke af Tændstikken og Fjerpennen af Staalpennen. Indslagtningen og Nedsaltningen bliver sjældnere og sjældnere; Slagterens Vogn hol- der inaaske mere end én Gang om Ugen for Køk- kendøren. Møllerens, Ølbryggerens og Bagerens Vogne ere lige saa kjendte i de fleste Landsbyer som Mælkevognen med Blikspandene. Der er ved alt dette gjort stærke Indgreb i Kvindernes 'Hus- gjerning. De have dog beholdt Køkkenet, Va- skehuset, Tørreloftet og Hullestuen; er der ikke