Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

136 II. Husflid. længere nogen Slaglemaaned, saa er der dog en Syltetid; brygge de ikke regelmæssigt som før, saa lave de dog Frugtsaft og rnaaske ogsaa Frugtvin; overlade de Rugbrødsbagningen til Bageren, saa sørge de dog i Reglen for, at hjemmebagte Kager ere til Rede til Julen. Værst er det gaaet ud over Virksomheden med at tilvirke Tøj. Det er bleven saa let at forsyne sig i Butikkerne baade med billige og gode, vævede og strikkede Sager, saa det ikke kan undre nogen, at det hjemmegjorte Tøj bliver sjældnere og sjældnere. Uldspinderierne, der komme frem rundt omkring, i Byerne og i Landsbyerne, bidrage deres til, at Karterne, Kokken og Garnvinden blive satte hen i en Krog paa Loftet; Strikkemaskinerne have fortrængt adskillige Sæt Strikkepinde. Symaskinerne have vel faaet Indgang i mange Huse, hvor de ere en Støtte for Litinedsyning m. m., men de have dog maaske gjort deres til, at adskillige Hænder ikke have lært at bruge Naalen. Vævningen er traadt stærkt i Skygge. Til de smukke Stuehuse, som Gaardmændene i de gode Tider lod opføre, og til de moderne Møbler, de anskaffede sig, passede de gamle Husflids- redskaber mindre godt. Klaveret fik Indgang i mange Huse og optog for meget af de unge Pigers Tid, som ikke havde musikalske Anlæg. Roman- læsning afløste mangen Gang den gammeldags Hus- flid, og finere Haandarbejder traadte i Steden for de mere solide.