Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

4. Virksomlieden for at gjenoplive Husfliden. 149 somhed, der under Kursus’erne udfoldedes i dette rummelige Lokale, forsynet med fortrinlige Væve, hvorpaa der læres saa vel almindelig Vævning som Kunstvævning. Denne Gren af den danske Husflid slaar udmærket an; . . den turde have betydelig økonomisk Betydning . . Jeg kjender en Forpagters Hustru paa en større Gaard her i Jylland, der fæ- ster én eller to af sine Piger paa den Betingelse, at de skulle lære at væve, medens de tjene paa Gaarden; selv har hun faaet Kursus paa Askov under Husflidsselskabet. Kursusbestyrer Ler vad i Askov har i 1893 lavet 14 Væve, i 1894: 16 og i 1895: 32, alle paa Bestilling af Elever fra Askovs Vævekursus. Alene dette vidner om Sagens Frem- gang.» I 1896 har Lervad leveret 49 Væve. Vævningen har som Husflid holdt sig fra ældre Tid paa forskjellige Steder i Landet. Men det har været paa høje Tid, at der blev gjort noget for at sætte Fart i Sagen, dersom den ikke skulde dø ud. Mange have haft Øje derfor, som man allerede kunde se paa den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1888, hvor Lederen af den af Enke fru Hage oprettede Husflidsskole paaOremandsgaard ved Præstø, Skovrider Rosthøj, havde udstillet en smuk Stuevæv. Paa den Udstilling, der var knyttet til Landmands- forsamlingen i Randers 1894, havde Fru Laura Tietgen udstillet eu Del vævede Ting, hvori gamle Mønstre vare efterlignede; hun har paa Strødam ved Hillerød haft en Væverskole i Gang, hvor en svensk Væverske har givet Undervisning. Ogsaa paaVallekilde Højskole er der bleven undervist af en Væverske, som Folkehøjskolen Hvilan i Skaane havde bragt afdøde Forstander Ernst Trier i For- bindelse med. Det er paa denne svenske Folkehøj- 7*